MgO-komplekset – hvor placeres ansvaret?:

At MgO-plader er uegnede som vindspærreplader er der ikke længere nogen, som er i tvivl om. Det var imidlertid ikke tilfældet på det tidspunkt, hvor de alternative vindspærreplader blev introduceret og anvendt på det danske marked.

Men hvor skal ansvaret for brugen af de formålsuegnede materialer placeres?

Byggeriets kompleksitet og de mange involverede parter gør det selvsagt vanskeligt at sige noget helt generelt om ansvarets placering, da det varierer fra sag til sag. Dette afspejles også tydeligt i Voldgiftsnævnets praksis.

Et særligt element i sagerne som skal fremhæves er, om anvendelsen af pladerne kunne betragtes som en såkaldt udviklingsskade.

I starten af 2010’erne vidste man faktisk ikke ret meget om produktet, og det har i en række sager fra Voldgiftsnævnet været udslagsgivende for, hvor ansvaret er blevet placeret. Entrepriseretligt er entreprenøren ansvarsfri ved såkaldte udviklingsskader. For at nå frem til, at der foreligger en udviklingsskade, er der imidlertid en række betingelser som skal være opfyldt.

Først og fremmest må de anvendte materialer kunne anses for et gængs og almindeligt anerkendt produkt, og det var ikke tilfældet i perioden fra ca. 2010-2013 i Danmark. Når der på tidspunktet for valg af materialer således ikke var tale om et gængs og almindeligt anerkendt produkt, vil entreprenøren ikke være ansvarsfri med baggrund i synspunktet om udviklingsskader, og tidspunktet for materialevalget har derfor været afgørende i flere sager.

Det er ikke muligt, uden at kende den enkelte sags omstændigheder nøje, på forhånd at udtale sig generelt om, hvor ansvaret endeligt placeres.

Det er dog interessant at følge komplekset, da Voldgiftsnævnets praksis unægtelig får betydning for mange andre sager – også i sager hvor der ikke har været anvendt MgO-plader.

Interesserede kan rette henvendelse til advokat Per R. Andersen.

læs mere om entrepriseret.