Testamenter

Testamenter

Testamenter er juridisk bindende dokumenter, hvor der står, hvad der skal ske med ens ejendele, når man dør. I testamenter findes oplysninger om testators fødested, alder, bopæl, profession m.v., arvinger og slægtsforbindelser samt formål eller personer, der betænkes. Der er groft sagt fem forskellige typer af testamenter:

Begravelsestestamenter

Denne type testamenter bestemmer, hvordan begravelsen skal organiseres; om man skal begraves i kiste eller i urne, og hvor vidt der skal være en religiøs højtidelighed ved begravelsen. Dette kan man notere på et papir, som man daterer, underskriver og opbevarer blandt sine personlige papirer.

Livstestamenter

I et livstestamente tages der stilling til, om man ønsker livsforlængende behandling i tilfælde af uhelbredelig sygdom. Disse testamenter skal opbevares i livstestamenteregistret på Rigshospitalet.

Donortestamenter

Denne form for testamenter bestemmer, om man vil donere sine organer til andre patienter. I Danmark gælder hjernedødskriteriet; hvis hjernefunktionen er ophørt, kan man afgive organer til andre. Donortestamenter opbevares i arkivet på Rigshospitalet. Her kan man udspecificere hvilke, om ikke alle organer, man ønsker at afgive i tilfælde af hjernedød.

Børnetestamenter

Hvis man har børn under 18 år, er det relevant med et dokument, der identificerer den eller de personer, som man ønsker skal varetage børnenes videre opvækst og opdragelse, hvis man dør, inden børnene fylder 18 år. At være gudmor eller gudfar har i denne sammenhæng ingen betydning – det er alene en religiøs handling. Man kan indsætte flere personer – i prioriteret rækkefølge – i denne type testamenter. Myndighederne skal rette sig efter ønskerne, så længe de indsatte reserveforældre må betragtes som opgaven voksen.

Egentlige testamenter

Vidne- eller notartestamenter bestemmer, hvem der skal arve ens værdier og under hvilke vilkår. Det siger sig selv, at det er vigtigt at udforme et testamente i god tid. Alligevel er der rigtig mange, som udskyder oprettelsen af testamenter.

Testamenter med fejl

Testamenter, der ved første øjekast ser gyldige ud, fordi de er underskrevet for en notar i retten eller to vidner, kan være fyldt med fejl.

Typisk består fejlene i, at der ikke er taget stilling til alle situationer. Fejl i testamenter gør dem åbne for fortolkninger, hvilket kan medføre strid blandt arvingerne.

Eksempelvis er der i mange testamenter ikke taget stilling til, hvem der skal arve i anden række, hvis en arving går bort før den person, der har oprettet testamentet. Ofte har man glemt at tilbagekalde tidligere oprettede testamenter, eller at testator sidder i uskiftet bo. Mange testamenter indeholder endvidere ønsker, der er i strid med reglerne om tvangsarv.

I Advokatgården har vi folk, der beskæftiger sig med arveret til daglig. Vi kan hjælpe med at udforme testamenter, der tager højde for alle de nødvendige juridiske spidsfindigheder.

4180 Sorø

Torvet 4
Telefon: +45 57 86 08 08

4200 Slagelse

Schweizerplads 6
Telefon: +45 58 52 03 90

Advokatgården I/S

Kvalificeret og værdiskabende rådgivning
CVR. 64063413