Ophavsret

Ophavsret

Reglerne om ophavsret har som formål at sikre, at det kan betale sig for kreative mennesker at producere. For det første har ophavsmanden krav på at få sit navn angivet ved brug af værket samt et vederlag for indsatsen. For det andet må værket ikke ændres på en måde, der krænker ophavsmandens anseelse eller egenart som kunstner.

Loven om ophavsret tager hensyn til to sider. På den ene side skal ophavsmændenes rettigheder tilgodeses. På den anden side skal brugerne tilgodeses. Ophavsret bør ikke gøre det helt umuligt for andre at disponere over et udbredt værk. Der er flere tilfælde, hvor andre uden at skade rettighedshaverne kan medvirke til at udbrede værket. Lovgivningen om ophavsret skal altså balancere mellem eneretten til et værk og samfundets interesse i værket.

Værksbegrebet i ophavsret

Ophavsret er en beskyttelse af personer, som frembringer værker. Ophavsret giver dem retten til at disponere over værket og sikrer dem vederlag, når andre bør brug af værket. Samtidig sikrer loven om ophavsret, at samfundet kan få adgang til offentliggjorte værker på særlige vilkår.

Værksbegrebet er centralt i ophavsret. Et værk defineres som et resultat af en egen selvstændig kreativ proces. Således gælder kravet om originalitet, for at en frembringelse kan have værkshøjde.

Derimod stilles der ikke krav til kvalitet eller kvantitet. Ophavsret beskytter også værker, som ikke har kunstnerisk værdi. Omvendt medfører det ikke såkaldt værkshøjde, at der er investeret mange ressourcer i frembringelsen.

Et værk er defineret som enhver litterær, videnskabelig og kunstnerisk frembringelse, der kan offentliggøres, uanset på hvilken måde dette sker. Dette omfatter bl.a. skrifter, tegninger, musik og levende billeder.

Beskyttelsestiden i ophavsret

Beskyttelsestiden er den periode, hvor et værk nyder beskyttelse af loven om ophavsret. Beskyttelsestiden for værker er 70 år fra udgangen af ophavsmandens dødsår. Er der mere end én ophavsmand, gælder den længstlevendes dødsår. Ved ophavsmandens død går ophavsretten i arv ifølge almindelige arveregler.

Når beskyttelsestiden er udløbet, kan værket frit udnyttes af andre. Alle økonomiske rettigheder ophører, men visse af de moralske rettigheder fortsætter efter beskyttelsestidens udløb. Det gælder f.eks. reglen om, at man ikke må ændre på et værk på en måde, der skader ophavsmandens anseelse.

Ophavsret i Danmark

På engelsk hedder ophavsret copyright, som regel illustreret med ©-symbolet. Copyright-begrebet er amerikansk og derfor ikke dækkende for europæisk ophavsret, der bygger på helt andre traditioner i tysk, fransk og nordisk ret.

Dansk ophavsret har på grund af samfundets udvikling og medlemskabet af EU gennemgået en række markante ændringer. Loven om ophavsret blev grundlæggende revideret i 1995, og så sent som i 2009 kom nye ændringer på området. I dag er ophavsret i meget høj grad reguleret ved internationale konventioner.

Krænkelse af ophavsret

Rettighedshaveren kan ved en krænkelse anlægge en civil retssag. Man kan kræve et vederlag, der svarer til det, brugeren burde have betalt for at udnytte værket.

Hvis der kan påvises et tab, f.eks. udgifter til efterforskning af sagen, kan man kræve erstatning. Er der sket ærekrænkelse, f.eks. ved spredning af kopier, kan man kræve skadesgodtgørelse.

4180 Sorø

Torvet 4
Telefon: +45 57 86 08 08

4200 Slagelse

Schweizerplads 6
Telefon: +45 58 52 03 90

Advokatgården I/S

Kvalificeret og værdiskabende rådgivning
CVR. 64063413