Persondatapolitik

Persondatapolitik

Advokatgården ønsker med nedenstående politik at redegøre for, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

1. Dataansvarlig

Advokatgården driver advokatvirksomhed og er dataansvarlig.
Advokatgårdens kontaktoplysninger er:
Advokatgården Sorø I/S
Torvet 4
4180 Sorø
Att.: Persondataansvarlig
Telefonnr.: 57 86 08 08
E-mail: mail@advokatgaarden.com

Advokatgården overholder gældende lovgivning i sin håndtering af personlige data, og vi har indrettet vores processer og systemer således, at persondataforordningen overholdes.

Når du afgiver personoplysninger, herunder personfølsomme oplysninger, til Advokatgården, giver du samtidig dit samtykke til, at Advokatgården behandler disse oplysninger.

2. Hvordan indsamler Advokatgården personoplysninger?

Advokatgården kan indsamle personoplysninger på følgende vis:

  • Når du ved henvendelse til Advokatgården afgiver oplysninger.
  • Fra offentlige registre.
  • Fra tredjemand, herunder fra myndigheder, forsikringsselskaber, arbejdsgivere, ejendomsmæglere, m.v.
  • Fra personer der handler på dine vegne.

3. Hvilke informationer indsamler Advokatgården?

Det afhænger af den enkelte sagstype, hvilke oplysninger, Advokatgården indsamler. Advokatgården indhenter bl.a. følgende personoplysninger:

  • Navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, fødselsdato samt andre almene personoplysninger (i alle sagstyper).
  • CPR-nummer (i sager hvor dette er nødvendigt, fx for at kunne foretage tinglysningsmæssige ekspeditioner, selskabsretlige ændringer m.v.).
  • Legitimationsoplysninger i form af kopi af kørekort, pas og sygesikringsbevis (fx i ejendomshandler og selskabssager).
  • Helbredsoplysninger (fx i personskadeerstatningssager)
  • Økonomiske oplysninger (fx i personskadeerstatningssager, retssager, i forbindelse med ansøgning om fri proces og/eller retshjælp, skifteretssager).

4. Hvad er formålet med indsamlingen?

Advokatgården indsamler udelukkende personoplysninger, som er nødvendige for formålet med vores sagsbehandling. Hvilke oplysninger, der indsamles, afhænger derfor af sagstypen.
Du kan ved henvendelse til Advokatgården få oplyst, hvilke personoplysninger, der vil være nødvendige i din konkrete sag. Advokatgårdens kontaktoplysninger fremgår af punkt 1.

5. Det juridiske grundlag for behandlingen

Det juridiske grundlag for behandlingen af dine personoplysninger, kan være følgende:

Det kan være nødvendigt for Advokatgården at behandle dine personoplysninger, fordi det er nødvendigt for at opfylde en kontrakt/aftale, som du er part i. Det gør sig fx gældende, hvis du er klient hos Advokatgården.

Derudover kan Advokatgården behandle dine personoplysninger forud for indgåelse af en kontrakt/aftale. Dette gør sig fx gældende, hvis du retter henvendelse til Advokatgården med forespørgsel om, hvorvidt kontoret kan bistå dig i en sag.
Behandlingen kan også finde sted for, at Advokatgården kan forfølge en legitim interesse, medmindre hensynet til din interesse går forud for dette.

Behandling af dine personoplysninger er yderligere pålagt Advokatgården ved lov, fx i henhold til Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) og De advokatetiske regler.

6. Dine rettigheder

I henhold til persondataforordningen, har du følgende rettigheder:

  • Du har ret til at få indsigt i, hvilke personoplysninger Advokatgården behandler om dig.
  • Du har ret til at få berigtiget og ajourført de personoplysninger, Advokatgården har registreret om dig.
  • Du har ret til at få slettet de personoplysninger, Advokatgården har registreret om dig. Ønsker du at få slettet dine
    personoplysninger, sletter Advokatgården de oplysninger, som Advokatgården ikke efter lovgivning er pålagt at skulle gemme i en periode, eller som Advokatgården ikke af anden årsag ser sig nødsaget til at beholde i en periode, fx med henblik på at kunne dokumentere den ydede rådgivning.
  • Er behandlingen af personoplysninger baseret på et samtykke fra dig, har du ret til at trække samtykket tilbage, hvilket betyder, at behandlingen af de pågældende oplysninger herefter ophører, medmindre Advokatgården efter lovgivning er pålagt at skulle behandle personoplysningerne, eller hvis Advokatgården af anden årsag ser sig nødsaget til at beholde oplysningerne i en periode, fx med henblik på at kunne dokumentere den ydede rådgivning.

Ovennævnte rettigheder kan være begrænset af hensyn til andre personers privatlivsbeskyttelse, til forretningshemmeligheder, samt reglerne om advokaters tavshedspligt.

Du kan ved skriftlig henvendelse til Advokatgården anmode om at få indsigt i dine personoplysninger, få ajourført dine personoplysninger, gøre indsigelser mod behandlingen af dine personoplysninger eller anmode om at få slettet dine personoplysninger.

Du kan tilsvarende kontakte Advokatgården, hvis du mener, at dine personoplysninger bliver behandlet i strid med lovgivningen. Vores kontaktoplysninger fremgår af punkt 1.
Advokatgården vil besvare din anmodning inden for 1 måned.

Såfremt du anmoder om at få rettet og/eller slettet personoplysninger, undersøger Advokatgården, om betingelserne er opfyldt, og i givet fald gennemfører Advokatgården ændringer eller sletning så hurtigt som muligt i det omfang, betingelserne er opfyldt.

7. Sletning af data, sikkerhed og deling af dine personoplysninger

Arkiverede elektroniske sager slettes efter 10 år, ligesom fysiske sager destrueres efter 10 år. En 10-årig periode er fastsat henset til bl.a. den absolutte forældelsesfrist for rådgivningsansvar, krav efter Hvidvaskloven samt De advokatetiske regler om god advokatskik herunder nødvendigheden af at kunne identificere evt. interessekonflikt i forbindelse med sagsoprettelser.

Advokatgården beskytter dine personoplysninger og har vedtaget interne regler om håndtering af persondata, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine personoplysninger mod, at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem.
For at undgå datatab, tager Advokatgården løbende sikkerhedskopier af data.

Såfremt der sker et sikkerhedsbrud, der medfører en konkret risiko for dig for diskrimination, ID-tyveri, økonomisk tab, tab af omdømme eller anden væsentlig ulempe, vil Advokatgården hurtigst muligt underrette dig om sikkerhedsbruddet.
Advokatgårdens sikkerhedsprocedurer bliver løbende revideret på baggrund af den teknologiske udvikling.

Ud over Advokatgården interne systemer benytter Advokatgården sig af eksterne leverandører af IT-services, IT-systemer, osv. Advokatgården indgår i den forbindelse databehandleraftaler med de pågældende leverandører i henhold til persondataforordningen.

8. Kontakt

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller klager til Advokatgårdens behandling af personoplysninger, kan du henvende dig skriftligt til os. Vores kontaktoplysninger fremgår af punkt 1.

Medfører dette ikke en afklaring, kan en eventuel klage rettes til Datatilsynet.

Den aktuelle kontaktadresse til Datatilsynet kan findes på www.datatilsynet.dk.