Ægtepagter

Ægtepagter

Inden ægteskabet indgås, bør man overveje, om man ønsker fælleseje eller særeje i ægteskabet. Hvis man ikke foretager sig noget, har man helt automatisk fælleseje, altså formuefællesskab.

Hvis ingen af ægtefællerne har positiv eller negativ formue eller påregner at komme til at arve noget af betydning, er det normalt tilstrækkeligt med fælleseje. De fleste nygifte har 100% fælleseje, men det er ikke nødvendigvis en god idé. Formuefællesskabet omfatter ikke kun det, man ejer ved ægteskabets indgåelse, men også alt, hvad man hver for sig erhverver i fremtiden. Det kan være opsparing, arv eller gaver.

Jo større forskel, der er på ægtefællernes formue, jo vigtigere er en ægtepagt. 40% af alle ægteskaber ender i dag som skilsmisser. Lige så snart én af ægtefællerne har en vis formue eller gæld, er særeje derfor en god idé. Særeje opnås ved at oprette en ægtepagt – også kaldet en ægteskabspagt.

Fleksible ægtepagter

Reglerne om ægtepagter er fleksible; man får en mellemting i form af delvist fælleseje eller delvist særeje. Ægtepagter kan udformes således, at de tilpasses de ændrede formueforhold, de fleste oplever gennem et langt liv. Det anbefales at få tjekket ægteskabets økonomiske og juridiske forhold hvert femte år, så man sikrer sig, at de nødvendige forholdsregler er truffet.

En typisk løsning er, at alt hvad man ejer ved ægteskabets indgåelse, beholder man hver især efter evt. skilsmisse. Det, man erhverver under ægteskabet, bliver derimod fælleseje. Dette kaldes kombinationssæreje. På samme måde kan man aftale, at arv og gaver i løbet af ægteskabet bliver særeje.

Ægtepagter om delvist særeje bør oprettes inden ægteskabet indgås, men kan også oprettes senere. De fleste mennesker finder det uromantisk at tale om særeje midt i bryllupsforberedelserne. Mange skilsmisser sker dog allerede tre år efter brylluppet, hvorfor det er en god idé at få aftalen på plads i god tid.

Der findes mange forskellige måder at udforme ægtepagter på. Det er derfor vigtigt at få advokatbistand til at finde den optimale ordning. Advokatgården har mange års erfaring med rådgivning om ægtepagter.

Formkrav til ægtepagter

Der er ligesom for testamenter særlige formkrav til ægtepagter. Ægtepagter er kun gyldige, såfremt de er skriftlige og underskrevet personligt af begge ægtefæller. Desuden skal ægtepagter tinglyses i personbogen.

Retten til at tinglyse ægtepagter bortfalder, når en af ægtefællerne afgår ved døden, eller når der sker separation eller skilsmisse. Ved samlivsophævelser har man dog stadig mulighed for at få tinglyst ægtepagter.

Ændring af ægtepagter skal ske ved ny ægtepagt, der oprettes på samme måde som den første.

Ægtepagter og testamenter

Ægtepagter er også en gardering mod deling, når den ene ægtefælle dør. Hvis du er gældfri og din ægtefælle har negativ formue, kan det få meget alvorlige økonomiske konsekvenser, hvis der ikke er oprettet særeje. Op mod halvdelen af din formue risikerer at tilfalde din afdøde ægtefælles kreditorer.

Hvis den formuende ægtefælle dør først, kan en ægtepagt kombineret med et personligt arveafkald fra den gældsplagede ægtefælle reducere de midler, der skal gå til kreditorerne. Det gør, at børnene kan arve relativt mere.

Ægtepagter kan i kombination med testamenter også anvendes til at begrænse arven til et (sær-)barn. Hermed kan arven blive fordelt mere ligeligt blandt børnene.

4180 Sorø

Torvet 4
Telefon: +45 57 86 08 08

4200 Slagelse

Schweizerplads 6
Telefon: +45 58 52 03 90

Advokatgården I/S

Kvalificeret og værdiskabende rådgivning
CVR. 64063413